Midsommerforsæt - en båltale

I Gösta Berlings Saga skriver Selma Lagerlöf: Rædslen er en heks, der sidder i skovenes mørke og fylder menneskenes øren med troldkvad og deres hjerter med uhyggelige tanker, Deraf kommer lammende frygt, som tynger livet og formørker smilende egnes skønhed. Naturen er ond og grum, lumsk som en sovende slange; intet kan man tro.

Det er jo en tilgang til livet, som kan synes mørk og negativ – men ikke desto mindre vilkåret for millioner af mennesker op gennem historien. At være prisgivet en overtro, en folketro eller en organiseret tro, der tvinger en til at acceptere sin egen skæbne uanset hvor galt det går, fordi det nu én gang ikke kan være anderledes. Fordi naturen er ond, fordi livet er uretfærdigt.

Når man på den måde bliver placeret i en offerrolle er der ikke langt til at man som menneske føler trang til at finde synderen bag det hele. At finde ud ad, hvilke onde kræfter, onde mennesker eller onde væsner, der står bag ens egen ulykkelige situation.

Og det er jo på en måde årsagen til at vi står her i aften. Heksene som vi afbrænder er symbolet på den ondskab som er blevet udpeget, og som man i århundreder har haft let ved at tro på fordi man har haft dette behov for at finde syndebukke.

Når vi kan stå her i dag og brænde små legetøjshekse og se humoristisk på denne barbariske skik er det fordi vi er i den heldige situation, at vi har fået det så meget bedre, at vi ikke i samme omfang har behov for syndebukke som vore forfædre.

Vi ved i dag at alt det med heksene var FAKE NEWS og kan derfor føle os så meget heldigere – og så meget klogere.

--

Hvis ikke det da lige var for det med FAKE NEWS, som er blevet vor tids store svøbe. Om end på en ny måde. I dag er det ikke nødvendigvis religioner og magthavere, der fylder os med vrøvl (det kan det også være), men desværre i høj grad almindelige borgere, der hjælper med at udbrede myter om sammensværgelser, forfølgelser og overgreb.

Vi ved jo godt i H.C.Andersens fædreland, at én fjer så let kan blive til fem høns, og det er ikke blevet en mindre sandhed i løbet af de godt halvandethundrede år, der er gået siden eventyret blev skrevet. En ”god” historie giver altid anledning til spekulationer og hvis både den tvivlsomme historie og de spekulative tilføjelser bliver sendt videre, er der næsten ingen ende på, hvad det kan blive til.

Hvad enten ofrene er Trump, Clinton, bankerne, muslimerne, Lars Løkke, de rige, de dovne fattige eller for den sags skyld vores naboer, så har ingen fortjent at blive dynget til med skidt uden at der bliver kigget på den anden side af medaljen. Vi ved jo alle at der stort set altid findes to sider af enhver sag.

Det har aldrig været lettere end nu med et par sving med fingrene over telefonen at viderebringe sludder og vrøvl – både det harmløse, og det der i overført betydning kan tænde bål, som er langt mere skadelige end dem vi futter af af over det ganske land på en smuk midsommeraften.

Lad det være årets dybe Sankt Hans- tanke: Hvad kan jeg selv gøre for ikke at fordre en heksejagt? Ofte er sagens anden side - og måske endda sandheden - ikke længere end et par ekstra google-opslag væk. Så det kunne måske være et midsommerforsæt for os alle.

God sommer!

Andre som dig... - gør dig dummere

Jeg hader folk som mig. På internettet støder vi hele tiden - og oftere og oftere - på udtryk som 'Andre som dig', 'Brugere som dig' eller 'Profiler som din'. Derefter får vi så en liste over hvad man kunne forvente at brugere, der er lige som os, vil have lyst til at læse, aflytte eller se.
Men hvor interessant er det egentlig? Hvad vil det betyde for min personlighed hvis jeg aldrig bliver udsat for oplysninger, der passer til folk, der ikke allerede er som mig?

Forleden fulgte jeg et link til en artikel på et dagblads hjemmeside. Ude i højre margin var en lille kasse med en opfordring til at logge ind: "Hvis du været logget ind ville vi have vist dig 10 artikler som passer til dig"
Teksten var sikkert venligt ment, men på mig virkede det nærmest som et advarselsskilt. Hvad skal jeg dog med artikler, der passer til det jeg tidligere har læst? Hvis jeg ikke læser om nye emner og prøver at bryde mønstre og vaner bliver jeg jo aldrig klogere. Og var det egentlig ikke det, der var formålet med internettet og det såkaldte informationssamfund?
Gennem det seneste århundrede har vi Danmark skabt lighed, nedbrudt de sociale forskelle og næsten afskaffet klassesamfundet. Det er ikke mindst sket ved at sprede viden og uddannelse, og ved at udligne nogle af de økonomiske forskelle. Dermed gives mennesker med vidt forskellig baggrund og opfattelse mulighed for at færdes de samme steder, møde hinanden og udfordre både ens egnes og de andres opfattelser og fordomme.
Men hvis internettet bliver vores hovedkilde til viden, og vi samtidig tillader at den viden sorteres efter vore gamle vaner, vil vi aldrig få nye vaner. Ikke møde nye mennesker bortset fra de, der er som os selv og kan bekræfte vores måde at se verden på. Jeg kommer til at betragte omverdnen gennem en kikkert, der er tilpasset mig, og jeg vil altid blive ved med at være som jeg er nu. Det er muligvis en tanke, der kan virke beroligende på nogle mennesker. For mig er det skræmmende.


Opdeling i mig og de andre er et resultat af, at der indsamles såkaldt Big Data - store oplysninger - hvilket er et lidt misvisende udtryk eftersom der i virkeligheden mest er tale om bittesmå brudstykker af oplysninger, som er limet sammen til et større kludetæppe. Patch Data - lappeoplysninger - ville være et mere passende begreb.
De enkelte sider samler oplysninger om dig og mig via de berygtede cookies, som man tvinges til at sige ja til hvis man vil læse sider på nettet. Det gælder tilmed sider fra det offentlige, hvis oplysninger man skulle tro burde være tilgængelige uden nogen form for forbehold. Andre oplysninger kan netsiderne købe eller bytte sig til - for eksempel ved at give dig adgang til at logge på med dit Facebook eller Google login.
Man kan have mange meninger om hvad udvekslingen af Big Data gør for vores privatliv. Den diskussion kan for eksempel høres i Danmarks Radio eller man kan læse om både gode sider og de lovgivningsmæssige problemer her. Det skriver jeg måske om en anden dag. Lige nu er det risikoen for vore personligheder, der ligge mig på sinde.