I Gösta Berlings Saga skriver Selma Lagerlöf: Rædslen er
en heks, der sidder i skovenes mørke og fylder menneskenes øren med
troldkvad og deres hjerter med uhyggelige tanker, Deraf kommer
lammende frygt, som tynger livet og formørker smilende egnes
skønhed. Naturen er ond og grum, lumsk som en sovende slange; intet
kan man tro.
Det er jo
en tilgang til livet, som kan synes mørk og negativ – men ikke
desto mindre vilkåret for millioner af mennesker op gennem
historien. At være prisgivet en overtro, en folketro eller en
organiseret tro, der tvinger en til at acceptere sin egen skæbne
uanset hvor galt det går, fordi det nu én gang ikke kan være
anderledes. Fordi naturen er ond, fordi livet er uretfærdigt.
Når man på
den måde bliver placeret i en offerrolle er der ikke langt til at
man som menneske føler trang til at finde synderen bag det hele. At
finde ud ad, hvilke onde kræfter, onde mennesker eller onde væsner,
der står bag ens egen ulykkelige situation.
Og det er
jo på en måde årsagen til at vi står her i aften. Heksene som vi
afbrænder er symbolet på den ondskab som er blevet udpeget, og som
man i århundreder har haft let ved at tro på fordi man har haft
dette behov for at finde syndebukke.
Når vi kan
stå her i dag og brænde små legetøjshekse og se humoristisk på
denne barbariske skik er det fordi vi er i den heldige situation, at
vi har fået det så meget bedre, at vi ikke i samme omfang har behov
for syndebukke som vore forfædre.
Vi ved i
dag at alt det med heksene var FAKE NEWS og kan derfor føle os så
meget heldigere – og så meget klogere.
--
Hvis ikke
det da lige var for det med FAKE NEWS, som er blevet vor tids store
svøbe. Om end på en ny måde. I dag er det ikke nødvendigvis
religioner og magthavere, der fylder os med vrøvl (det kan det også
være), men desværre i høj grad almindelige borgere, der hjælper
med at udbrede myter om sammensværgelser, forfølgelser og overgreb.
Vi ved jo
godt i H.C.Andersens fædreland, at én fjer så let kan blive til
fem høns, og det er ikke blevet en mindre sandhed i løbet af de
godt halvandethundrede år, der er gået siden eventyret blev
skrevet. En ”god” historie giver altid anledning til
spekulationer og hvis både den tvivlsomme historie og de
spekulative tilføjelser bliver sendt videre, er der næsten ingen
ende på, hvad det kan blive til.
Hvad enten
ofrene er Trump, Clinton, bankerne, muslimerne, Lars Løkke, de rige,
de dovne fattige eller for den sags skyld vores naboer, så har ingen
fortjent at blive dynget til med skidt uden at der bliver kigget på
den anden side af medaljen. Vi ved jo alle at der stort set altid
findes to sider af enhver sag.
Det har
aldrig været lettere end nu med et par sving med fingrene over
telefonen at viderebringe sludder og vrøvl – både det harmløse,
og det der i overført betydning kan tænde bål, som er langt mere
skadelige end dem vi futter af af over det ganske land på en smuk
midsommeraften.
Lad det
være årets dybe Sankt Hans- tanke: Hvad kan jeg selv gøre for ikke
at fordre en heksejagt? Ofte er sagens anden side - og måske endda
sandheden - ikke længere end et par ekstra google-opslag væk. Så
det kunne måske være et midsommerforsæt for os alle.
God sommer!
