Der er ikke grænser for de fine ord, danske toppolitikere kan bruge om EU og herunder også EU-parlamentet. Normalt kniber det lidt mere med interessen for at blive valgt ind i det. Det er den sikre vej til glemsel i den danske offentlighed og samtidig en arbejdsmæssig blindgyde.
Først når deres danske karriere er endegyldigt slut plejer de at tage sig sammen og lade sig vælge til den fine kontante præmiering. Det er det, der f.eks. er sket med Poul Nyrup Rasmussen, hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad der er blevet af ham.
En gang imellem kommer der dog undtagelser. Folk, der aldersmæssigt stadig kunne have en chance i dansk politik, som f.eks. Henrik Dam Kristensen. Men som han er et udmærket bevis på, holder begejstringen sjældent særligt længe. Efter at være blevet valgt i 2004 var han allerede for adskillige måneder siden klar til at overtage Jan Trøjborgs plads i Folketinget ved at opstille sig i Horsens-kredsen.
Nu er tålmodigheden med EU-parlamentet dog ved at være brugt op, og Dam kan end ikke vente til næste folketingsvalg, men vil være socialdemokratisk partisekretær allerede i efteråret.
Hykleriet er til at få øje på. De EU-begejstrede politikere forventer vælgerne skal tro på EU-parlamentet som unionens demokratiske samvittighed. Sandheden er, det fungerer så dårligt at end ikke superhonorarerne kan holde hverdagen ud i den europæiske cirkusmanege.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar