Jeg, en supervælger

Jeg er et heldigt menneske. Lige nu opføres der en stor totalteaterforestilling, stort set kun til ære for mig.
Jeg er en gift midaldrende mand af etnisk dansk oprindelse (i hvert fald ca 200 år tilbage i tiden), husejer med en indtægt over middel og bosiddende i Østjylland. Det er disse forhold der gør, at totalteater "Valgkamp" er min forestilling. Jeg er nemlig en rigtig supervælger af den type, der for alvor er kamp om. En focusvælger.
Partierne har for længe siden erkendt, at der er visse grupper i samfundet, de ikke kan nå. Socialdemokraterne har opgivet at bruge tid og penge på at overbevise unge, ambitiøse erhvervsfolk om at krydset skal sættes ved A, ligesom de konservative ikke forsøger at omvende de hjemløse, og Dansk Folkeparti ikke fører valgkamp i Gjellerupparken.
Derfor handler det om at kapre den vælger, der kunne finde på at sætte sit kryds hvor som helst. Det er mig. Vælgeren i focus.

Det er så dejligt let. Både for politikerne og for mig. De ved præcist, hvad jeg vil have og derfor kan de skræddersy en politisk pakke, hvor de kan præsentere mig for lige akkurat, det jeg skal bruge. Det er ganske vist lidt upraktisk at alle partier derved kommer til at fremlægge de samme synspunkter på de samme emner - men så kan man da heldigvis variere ved at byde over de andre, eller at vælge et andet slagord.

Der er blot et men. Noget, de har overset. Jeg er nemlig et utaknemmeligt skarn der har afvigende interesser og holdninger. Der er også mørke punkter i mine personlige oplysninger, som gør at virkeligheden ikke er helt så rosenrød, som man kunne tro.

Idag og de kommende dage i valgkampen vil jeg afsløre nogle af disse mørke punkter og afvigelser. Følg med i "Supervælgerens bekendelser".